|
Jeg sad fast ved højttaleren, mens hans fortalte.
Og jeg måtte ringe og sige til ham, at han havde
givet mig migræne. Det får jeg af store oplevelser.
Johannes Møllehave
Erik Lindsø er utrolig god til at fange eleverne. I kraft af bl.a. sin utraditionelle facon, fik han eleverne til at lytte med begejstring.
Bjarne Ebbesen, forstander på Sundeved Ungdomsskole
Erik Lindsø er en fremragende fortæller, og han mestrer
den meget krævende foredragsform, så den fængsler.
Han besidder en dejlig humor, og han har en stærk
interesse for og viden om nutidens kulturelle forhold.
Mogens Hemmingsen, kulturchef i Albertslund Kommune
FOREDRAG
JEG BÆRER MED SMIL MIT SMIL
Humor som livets alvor
Humor er et bjerglandskab, der ikke er der, sagde Dirch Passer en gang.
Eller med Storm P.: Humor er det, jeg ikke har, når jeg prøver at forklare, hvad det er. Noget imellem os lever i skæret af det uforklarede.
Der er forskel på humor og humør. Humør har jeg altid, og det kan være godt eller skidt, humøret, og nogle gange så skidt, at jeg ikke er i humør til noget - for dagen derpå at være skiftet til højt humør.
Med humor derimod forholder det sig anderledes. Man kan have humor uden at være i godt humør. Tragiskkomisk, siger vi så.
Humor har at gøre med smukke tanker.
Verden så retfærdig indrettet, at jo mindre komisk sans folk har, jo mere komiske er de i sig selv.
Foredraget giver eksempler fra litteratur, filosofi og hverdagsliv på humoren livgiver.
”Erik Lindsø magter med humorens varme, at få os til at grine af os selv. Han er ustyrlig morsom på slap line og som klovnen en alvorlig humorist”. Margit Foged, konferenceleder i LederForum.
LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED
Glæden kræver opsøgende virksomhed
Et muntert, livgivende foredrag. Et mentalt kurbad. Et opgør med de langtidsskuffede. Om glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften. Om forskellen på lykken og glæden.
Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk. Det dæmoniske er det tillukkede, det tavse, det stumme. Hvorimod det glade åbner sig. Verden skrumper ind, når jeg er sur og forurettet. Hvorimod glæden åbner op. Men glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Man må bøvle for den. Uden bøvl ingen begejstring.
Storm P. blev en gang spurgt: ”Kan du ikke kunne male mennesker, så de ligner?” Og han svarede: ”Jo, det kan jeg godt. Men jeg nænner det ikke!” Glæden fylder os med overskud til se tegne næsten, bedre end han ser ud
Vi er ikke altid gode, men vi er gode nok.
Foredraget er en litterær og filosofisk fortællende rundrejse i livsglædens univers.
”Man bliver glad, når man stiger på Erik Lindsøs livskarrusel i selskab med Kierkegaard, Dostojevskij, Benny Andersen, Aksel Sandemose, H.C. Andersen og Storm P.” Anette Sørensen, sognepræst ved Frederiksberg Slotskirke.
SMILET ER DEN KORSTESTE AFSTAND
En opsang til de langtidsskuffede
Storm P.: ”Krise er, når ingen ved, hvad man skal gøre. Og det skal være nu”.
Søren Kierkegaard har gjort den iagttagelse, at børn ofte har humoren uden for sig - de ved ikke selv de er morsomme.
Læreren fortæller børnene: ”Kamelen er et fantastisk dyr. Den kan arbejde i 14 dage uden at drikke”.
Og et barn svarer: ”Det kan min far også - uden at arbejde”.
En dreng på fem år havde været til sit livs første bryllup, og han fortalte optaget og begejstret til sin bedstemor om brudekjolen, blomsterne, maden, musikken, alt det hele. Bedstemor ville sikre sig, at drengen nu også vidste, hvad et bryllup handler om, når det foregår i kirken.
- Hørte du så også, hvad præsten sa’ til dem, da de sad oppe ved alteret og gav hinanden ringene på?
- Ja, det hørte jeg da godt. Han sa’, de skulle elske hinanden til den ene af dem døde af det.
Jeg sov på et sømandshjemmet i Hvide Sande og slog op i Ny Testamente, der lå på natbordet. Èn havde skrevet på omslaget: ”Er du trist, så læs Johs. 3,16”. – En anden havde neden under tilføjet: ”Hjælper det ikke, så ring til Anita på 21787252”.
Storm P.:
- Det er svært at være menneske.
- Ja, men prøv alligevel
”Erik Lindsø er en ordenes troubadour og rejsende i godt humør. Vi grinede så tårerne trillede og følte bagefter, vi havde været i alvorligt selskab”. JydskeVestkysten
LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD
Kunsten at fortælle livet
Storm P. blev en gang spurgt af en ven, da han stod og malede et portræt, om han ikke kunne tegne billeder, så de lignede. ”Jo”, svarede Storm P., ”det kan jeg godt, men jeg nænner det ikke”. Sådan er det med historier: De vil os det godt. En historie er aldrig så slem som virkeligheden.
Det er menneskets særegne opfindelse at lave historier og fortælle historier. En historie bærer verdens formildelse i sig. En historie er trøstende. I fortællinger og historier finder tilværelsen form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin trussel.
Der er i disse år en eksplosiv interesse for erindringer og biografier. Det er vigtigt, at vi får vores personlige historie med os. Vi læser om andres liv for heri at spejle vores eget. Historier knytter sammen og skaber forbindelser. Foredraget giver eksempler på livsfortællinger krydret med muntre historier fra hverdagslivet i Danmark og mødet med det fremmede.
”På Nyborg Strand holdt Erik Lindsø 300 tilhørere i sin hule hånd, da han fortalte sine historier samlet op undervejs. Han er en af Danmarks store fortællere”. Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.
DE SIDSTE VIDNER
Krig og kærlighed. Beretninger fra Østfronten
Det danske mindretal i Sydslesvig blev tvunget til at kæmpe i to verdenskrige for en krigsmagt, de intet følte for.
Peter mistede to brødre i de allersidste dage under 1. verdenskrig. Erhard knuste med vilje sin højre arm i en skruetvinge for at slippe for at sidde ved bombeudløseren ved Hitlers bombardement over Polen i 1939. Karl blev som 15-årig tvunget ind i SS Jugend. Peter mistede en arm og et ben i slaget ved Sevastopol. Broren, Hans Detlef, var med i slaget om Stalingrad.
Erik Lindsø har gennem 15 år mødt og lavet interview med nogle af de sidst overlevende fra det danske mindretal i Sydslesvig, der kan berette om krigens rædsler under 1. og 2. verdenskrig. Interviewene er blevet til en stærk fortælling om krig og kærlighed, livsmod og kunsten at leve på trods.
SKRIV DIT LIV
Kursus i erindringsskrivning
Det kan være svært at tage fat på at skrive om sit liv og sine oplevelser. Hvor skal man egentlig begynde? Hvad er en god historie? Hvordan fortæller man den bedst? Kan det lade sig gøre at fortælle sit liv.
Erik Lindsø udviklet en række redskaber til folk, der gerne vil i gang med at skrive. Kurset omfatter: Konkrete skriveøvelser, som har til formål at lette skriveprocessen og forbedre dine formuleringer. Hvordan kommer jeg i gang med at skrive? Hvordan får jeg et levende sprog? Hvem skriver jeg til? Fortælleformer. Begrænsningens kunst. Undervejs skriver du små historier, der er udgangspunkt for diskussion og efterkritik.
At erindre er en særlig kunst, som kræver både indsigt og etiske overvejelser, når rindringerne skal fortælles. Hvad husker vi? Hvordan husker vi? Sandhed og fortielse. Det personlige og det private. Punktnedslag i livet. Konkrete erindringsøvelser. Livets urørlighedszoner. Fortælling eller terapi.
Kurset gennemføres med deltagerantal på 12-28 over min. to dage.
Erik Lindsø har udviklet et helt særligt og meget efterspurgt kursus, der konkret og inspirerende giver kursisterne redskaber til at komme godt i gang med at skrive deres erindringer. Mads Rykind-Eriksen, forstander Rødding Højskole.
SKYND DIG LANGTSOMT
Selv med 12 ure i huset har vi ikke tid nok
Når jeg kigger på uret, er det altid mig, der er bagefter!
Foredraget handler om den moderne tidsopfattelse – om tidens fylde frem for stress. Om god tid, dårlig tid og samtid.
Det handler om på samme tid at mestre kunsten at hvile i sig selv og samtidig være på færde. At hvile i sig selv betyder noget at hvile med. Af alle ånder er tidsånden den værste. Villy Sørensen: ”Vi bruger megen tid på at følge med tiden, at tage stilling til det der er oppe i tiden, frasortere det der er ude af trit med tiden”.
Det er tiden der bestemmer over os, og ikke os der bestemmer over tiden. Den omstændighed har vi det ikke godt med. Det kan ligefrem gøre os betænkelige, og vi undskylder os med, at tiden løber for hurtigt – eller tiden løber fra os. Og vi konkluderer, at det var nu bedre i gamle dage – før tiden gik af lave.
Vi havde en gang talemåden at give sig god tid. Det betød at man var grundig, at man gjorde sit arbejde godt, at man var nænsom og omhyggelig. Det var en stor evne at kunne give sig god tid. I dag er den, der giver sig god tid, blevet den, som er langsom i vendingen.
Vores opfattelse af tiden udtrykker vores livskvalitet.
”Vi bad om et foredrag om vores forhold til tiden. Det blev en sproghistorisk, poetisk og filosofisk rejse med stof til eftertanke om kunsten at give tiden fylde”. Kristelig Fagbevægelse.
MEDIERNE OG DEN HALVE SANDHED
Mediernes tilværelsesforståelse
Journalistikken kalder sig den fjerde magt - den dørvagt, der skal holde den lovgivende, dømmende og udøvende magt i ave og sikre, at magten ikke korrumperer, ret forbliver ret, og vi ikke folkeligt bedrages og føres bag lyset. Men hvad sker der, når journalstik og medier selv korrumperer? Og hvordan hindrer vi, at det sker?
Journalistik og medier er de senere år blevet sensationslystne, og letkøbt underholdning og show er det, der sælger aviser og programmer. Samtidig er væsentlige dele af pressens folk kommet til at tilhøre en overklasse uden folkelig fornemmelse.
Problemet med medierne er dobbelt, for de leverer tilsyneladende, hvad vi som folk vil have. Men skal medierne nødvendigvis give folket, hvad folket vil have?
Foredraget forklarer de tendenser, der præger medierne – og den udvikling, vi står overfor. Hvilken mediedækning ønsker vi af det liv, vi lever?
”Indimellem er Erik Lindsø en irriterende samarbejdspartner, fordi han har en sjælden evne til at sætte fingeren på de ømme punkter i medieverdenen. Men vi bliver klogere, hver gang vi møder ham”. Inger Bach, chef for DR Jylland
QVORTRUP-SYNDROMET I DANSK PRESSE
Fra politikerlede til medielede
En utroværdig chefredaktør fra Se & Hør og en spiritusdømt chefredaktør fra Ekstra Bladet accepteres og bruges som troværdige orakler af danske medier til at forklare dansk politik. Det er et demokratisk problem.
”Demokrati kan ikke lægge an på, at vi skal have det så rart og så nemt som muligt. På det grundlag kan en demokratisk valgt regering ikke regere. Den kan ikke være til for en nemheds skyld … for den brede befolkning medfører det et lighedsmageri, en fremmelse af middelmådighed, af formynderi og umyndiggørelse, så resultatet bliver, at skønt demokratiet skulle være den store frigørelse, bliver det i værste fald en gennemført undertrykkelse. Demokratiet kan kun fungere, når vi kender meningen med os selv og den tilværelse vi er på færde i”. (Johs. Sløk). Spindoktorer og kommunikationsrådgivere sætter den politiske dagsorden, som derfor er blevet uden substans.. Medierne sætter scenen, og inviterer dem i daglige underholdningsprogrammer.
Hvordan sætter vi en scene, hvor der sættes fokus på det væsentligste i politik og samfund med en anstændig tolkning af tilværelsen og meningen med livet?
Der blev sat ord på den frustration, de fleste af os sidder med, når den ene Kloge Åge efter den anden skal forklare, hvad politik er. Erik Lindsø kortlægger udviklingen og går bag om historierne. Som middel mod udviklingen nytolker han Grundtvigs tanker om folkeligt engagement. AUC november 2008.
ET TØRKLÆDE KOM TIL BYEN
Kunsten at leve i en flerkulturel brydningstid. En historie om kulturmødet
En dansker er et gadekryds, der er blevet formet i mødet med det fremmede. Der er altid ankommet fremmede, der forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede. Vi har altid haft brug for med jævne mellemrum at minde hinanden om, hvem vi er, og hvorfor vi hører sammen. Nu skal vi høre sammen på ny. Erik Lindsø har valgt at samle på de gode historier om, hvordan der lykkes.
”Erik Lindsø har samlet historier op, der styrker troen på det bedste i kulturmødet. På munter vis giver han konkrete anvisninger på, hvordan vi knækker kulturelle koder…Forrygende aften. Intet mindre”. JydskeVestkysten.
DANSKHEDEN – HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT
Danskheden tilbage på midtbanen
Formuleringen af danskheden og diskussionen dansk identitet er for dyrebar at overlade til politikere. Danskheden skal tilbage på midtbanen. Dansk Folkeparti har effektivt sat sig på danskheden, danske symboler og lanceringen af, hvad der er og kan være dansk. Alt imens kulturradikale og intellektuelle har haft travlt med at blive historieløse verdensborgere. Danskheden kan ikke trives i denne polarisering. Den skal erobres tilbage på den folkelige midtbane.
Hvad vil det sige at være dansk anno 2009? Hvad skal vi historisk være forankrede for med rettidig omhu at turde forandre.
Foredraget giver en analyse af de sidste 30 års kamp for danskheden med et bud på, hvordan vi går fra en ekskluderende, lukket danskhed til en inkluderende, åben danskhed – hvor vi kan rumme de andre uden at opgive os selv.
”Vi skal erobre danskheden tilbage på den folkelige midtbane … et foredrag om at bevare dansk identitet midt i den globale landsby. Erik Lindsø kan som en anden Niels Højlund skabe debat i forsamlingshuset. Forrygende aften. Holbæk Amts Venstreblad.
HØJSKOLESANGBOGEN – FORTÆLLING OG SANG
”… det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har”
Det nye Højskolesangbog er en bragende succes - i 2008 den næst mest solgte bog - kun overgået af Danmarks tilbagevendende bestseller: ”Snyd ikke Dem selv i skat!” På den ene side vil vi have så meget ned i foret som muligt, på den anden side ved vi godt, at der skal noget andet til. Den folkelige sang rummer ’dette andet’.
Sangen er et poetisk-musikalsk supplement, en kommentar, til skildringen af vores fælles liv. Poesien kommer af det, vi har på hjerte, det vi ønsker, tror og håber, alt det der skal mod til.
En aften, hvor nye og gamle sange og melodier præsenteres med gode historier.
”Erik Lindsø har en stor viden om den danske sang, og hans arsenal af gode historier om tekst, forfattere og komponister er med til at give sangen nutidig betydning”. Hans-Peter Larsen, Kanalchef på DR P2.
I GRUNDTVIGS FÆDRELAND
Det historisk-poetiske som verdensanskuelse
I de frie skoler har man i mange år sagt, at man bygger på den grundtvig-koldske tradition, og det historisk-poetiske har været en del af dannelsestraditionen. Men det grundtvigske nedtones flere steder. Det skyldes en samfundsudvikling, hvor Grundtvig er blevet polariseret mellem nationalromantikere og globallister. De første ser Grundtvig som et værn om danskheden mod indvandring og kulturmøde. De sidste ser den grundtvigske livsoplysning som forældet i forhold til den multikulturelle og globale virkelighed. Politikerne har over en bred kam reduceret Grundtvig til en raritet, der KUN hives frem ved festlige lejligheder.
Foredraget redegør for, hvad vi historisk mener, når vi siger, at vi lever i Grundtvigs fædreland. Samtidig giver foredraget et bud på at genplacere Grundtvig i dansk kultur- og skoleliv – og det historisk-poetiske som en måde at se og forstå sin verden på.
”HWA NØTT ER ET TE?” NYTTEN VED UNYTTIG VIDEN
Folkeoplysningens kerneværdier
Vi har en tradition for folkelig oplysning, som er en væsentlig side af dansk folkestyre og dansk demokratiopfattelse. Folkelig oplysning er oplysning fra folket til magthaverne, ikke omvendt. Som udtrykt af Grundtvig i sangen ”Oplysning” fra 1839:
Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
Men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet,
den springer ud af folkedåd,
og vokser som den vugges.
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes.
Folkelig oplysning trives fortsat i det skjulte rundt om i det danske landskab. Men traditionen er ved politisk at blive sat overstyr. Samfundsdebatten reduceres til et anliggende mellem medie-politikere og professionelle meningsdannere.
Hvad mener vi, når vi siger folkeoplysning? Foredraget redegør for hovedbegreberne i den folkelige oplysning med et bud på folkeoplysningens rolle og placering i kulturmøde og globalisering.
”Han ligger ikke fingrene imellem: Regeringen tager livet af dansk folkeoplysning, folket hægtes af og samfunds-debatten står i fare for at blive et anliggende mellem medier, politikere og meningsdannere”. Kristeligt Dagblad.
DE LEVENDES LAND
En poetisk-musikalsk fortælling om Grundtvig
En fortælling om den poetiske Grundtvig er under udarbejdelse. I samarbejde med fløjtenisten Pia Dahl. Forventes klar efteråret 2009.
TIL FÆLLES BEDSTE. GRUNDTVIG ANNO 2009.
Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Grundtvig hjælper med forankring, og er derfor aktuel som aldrig før! I foredraget nyfortolkes og aktualiseres Grundtvig ind i en moderne dagsorden med 1) kulturmøde og globalisering og 2) demokratisk underskud og medielede.
Uden fællesskabsfølelse tør vi ikke møde de andre af angst for at opgive os selv.
Grundtvig gav om nogen bud på det danske, men han havde også blik for det universielle - bl.a. med forslag om oprettelse af en multikulturel højskole i Flensborg, hvor forskellige kulturer skulle mødes og lære af hinanden.
Menneske først…
Der er brug for i grundtvigsk forstand at genopdage mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Støv betyder, at vi er på vej mod vores død. Ånd betyder, at vi døden på trods kan opfatte det åndelige, som det udtrykkes i tro, ord, musik, kunst og farver.
Foredraget giver bud på, hvordan grundtvigske kernebegreber om livsoplysning, det folkelige, folkeånden, det historisk-poetiske m.v. har betydning i dag.
FRI SKOLE – FRI TIL HVAD?
Et dansk frihedsideal
Et foredrag om de frie skoler i Danmark – tradition og fornyelse.
”Det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne,
og ret forstå, hvad tiden vil
men ikke tro dens løgne”. (C. Hostrup, 1892. Nr. 183 i Højskolesangbogen)
Friheden bærer ansvaret i sig: Vi skal følge med tiden, uden at flyde med strømmen. Derfor er en fri skole en forpligtelse på værdier, som man vil kæmpe for – uanset tidsånden. Derfor siger vi også, at ”vi holder skole”. Vi holder om, holder ud, holder ved, holder fast, holder af – vores skole. ”Vi” er bagland, skolekreds, bestyrelse og ansatte. Skolekredsen slår kreds om skolen, og en skole er ikke stærkere end det svageste led i kredsen.
Vi tror i dag, at børn skal lære det hele i skolen. Men de skal også lære ”noget andet” – som danner dem og gør dem til borgere. Det ”andet” er de frie skolers unikke mulighed og største forpligtelse. Specielt i en tid, hvor dette ”andet” ikke indskrives i undervisningsplaner og ikke udløser taxameter og puljemidler.
Den grundtvigske tradition rummer en modstrøm i sig. Her indtager læreren en betydningsfuld rolle, fordi den frie lærer i sig rummer den muntre alvor og viljen til mening – hvorfor læreren i særlig grad skal værdsættes, belønnes og plejes.
En fri skole skal være til både gavn og fornøjelse. Som Grundtvig siger det: ”Det er undervisningens opgave på en værdig måde at more det danske folk. De vrantne skolemestre må aldeles forsvinde og erstattes af muntre fætre, der lade som de logre med halen, men i grunden er meget alvorlige”.
LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING
At overleve med en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur
- Hvorfor elsker forældre deres børn?
- Det er den eneste måde, de kan holde dem ud på!
Der forskes og laves undersøgelser som aldrig før af børn og unge. Deres forbrugsmønstre kortlægges, deres kommunikationsformer analyseres, og deres tankesæt bliver endevendt. Og aldrig har vi haft sværere ved at forstå dem. Hvorfor?
Med udgangspunkt i aktuel forskning og historier samlet op undervejs tegnes et portræt af Bamse og Kylling generationen, skilsmissegenerationen, samplergenerationen, de mest portrætterede nogensinde, de ironiske, de ypperligste forbrugere, dem med eget værelse fuldt udstyret og koblet op til hele Verden. Kært barn har mange navne. De mangler kun én ting, viser en store undersøgelse: Voksenkontakt. Og skulle nogen være i tvivl: Mor er den bedste i Verden. Siger de.
Ungdommen har ikke længere patent på at være ung. Vi vil alle være unge. Voksenkarakteren har ændret sig. Hvad betyder det for de unge? De er vokset op i en periode, hvor penge til privatforbrug er fordoblet for gennemsnitsdanskeren. Hvilke værdier har de fået med sig? Samtidig er de vokset op i en periode, hvor vi er gået fra fællesskab til individualisering, og det vigtigste for dem er deres eget projekt og deres egen historie. Hvad betyder det for deres samfundssyn og for det samfund, de skal skabe?
”Han er et fremragende bidrag på en forældreaften eller til et kursus for lærere. Vi har aldrig haft så mange til opstillingsmøde til skolebestyrelsen, som da Erik Lindsø var på programmet!” Benny Stougaard, skoleinspektør på Borgeskovskolen i Nyborg.
DEN SAMPLEDE GENERATION
Hvad har de gang i - generation friværdi og generation happy?
Man skal ikke have været i kontakt med ungdomskulturen i lang tid, før man konstaterer, at de er svære at blive kloge på. De ’labels’, der giver mening at sætte på dem i dag, holder som oftest ikke til i morgen. Ungdomskulturen er konstant i bevægelse. Meget i deres liv er løbende til forhandling. Og så besidder de en fantastisk evne til at kunne håndtere en masse modsætninger og forandringer.
Den afgørende forskel på tidens unge og tidligere generationer er, at unge i dag er dømt til at lancere deres eget selvrealiseringsprojekt. Der er ingen bindinger, de er kulturelt frisatte, dømt til et liv i frihed. De har en mus i hånden og en skærm som adgang til verden. De er født med en guldske i hånden og et creditcard i lommen, og vi viser dem, at de kan blive millionærer på en aften og popstar på fire uger. Som en nyudsprungen student udtrykte det: ”Jeg er headhuntet til hele lortet”. Men de klarer projektet.
Vi er kommet til at fokusere på det dårlige ved de unge, fordi vi ikke er i stand til at se det gode. Vi tror, at unges politiske engagement er blevet mindre, men det er fordi vi ikke kan se, det har flyttet sig, fordi deres strategier er blevet anderledes.
Foredraget giver et signalement af ungdomskulturen, der gør det svært at bevarer pessimismen.
Skarp – humoristisk og tankevækkende. Erik Lindsø holder foredrag, som indeholder ”den gode historie”, som den var engang - med en rød tråd ind i nutidens samfundsspørgsmål. Hvordan vi forvalter mulighederne i tilværelsen – ikke mindst i forhold til børn og unge og det særlige ansvar, som påhviler forældrene og skolefolk i fællesskab for at vi får alle unge med. Foredraget henvender sig til unge alene og sammen med voksne, forældredage og skolekredsarrangementer. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen
I SKOLEN SAGDE DE, VI IKKE BLEV TIL NOGET SÆRLIGT. MEN VI SNØD DEM
Uden originaler intet originalt. Historier fra reservatet for frugtbare galninge
Per Nørhaven i Viborg er en mand, der har drevet det vidt. Nørhavens Bogtrykkeri startede som en sværtedublikator i baggården, da Per var 14, men voksede sig til Danmarks største bogtrykkeri med 50.000 bøger om dagen. Da det gik bedst, forstørrede Nørhaven den udtalelse, han fik i skolen, da han droppede ud, og den hænger midt i trykkeriet i glas og ramme: ”Per Nørhaven, på den dreng vender hænderne rigtigt, men han bliver aldrig til noget, der har med bøger at gøre”.
Uden originaler intet originalt.
Ca. en femtedel af en ungdomsårgang går som Nørhaven deres egne veje, og vi kalder dem marginaliserede og et samfundsproblem, og vi sender vejledere og foranstaltninger efter dem. Men tænk, hvis nogle af dem i marginalen er de klogeste. Erik Lindsø har samlet historier om umulige drenge, der drev det vidt.
”En tankevækkende og forrygende morsom historie om dem, der ikke duede i skolen men alligevel blev til noget, fordi de gjorde det på deres egen måde… provokerende synspunkter om, at det væsentligste ikke nødvendigvis læres i skolen eller gennem uddannelse. Bør høres af alle, der har med børn og unge at gøre”. – Fra omtale i Folkeskolen.
HELLERE HEARTHUNTET END HEADHUNTET. HVAD ER LIVSKVALITET?
Om at være den, man er, der hvor man er
”Fordi Danmark bliver fattigere, behøves vi jo blive dummere”. (Frederik 6.)
På den ene side: Hvorfor er nogle mennesker langtidsskuffede? Hvorfor siger nogle: Vil du være glad i dag, er det dit eget problem, der er nok at være ked af?
På den anden side: Hvorfor er der nogle mennesker, som ikke er i tvivl om, at det at være til skaber livsglæde, livsmod, fylde, energi og livslyst.
Hvorfor rakker nogle altid op, mens andre rakker ned.
Nogle føler livslede, livstræthed og livsfornægtelse, mens andre oplever selvindsigt, selvaccept, selvagtelse, selvrealisering og selvforståelse. Nogle oplever selvfornægtelse, selvforkastelse, selvdestruktion og selvmordstanker, mens andre kun ser livets tiltrækningskraft og vokser med opgaverne og troen på det bedste.
Muntre filosofiske og litterære betragtninger krydret med hverdagslivets historier om en livskvalitet, der bygger på at være den, man er, der hvor man er.
PÅ SPORET AF EN FLYGTNING
En historie om Aksel Sandemoses liv og digtning
Han slog journalister ned, når de stillede dumme spørgsmål. Han stak ild til et hus, hvor en ven var gået hjem med den pige, han var lun på. Han påstod, at havde slået en sømand ihjel på den pram, han var dæksdreng på over Atlanten.
Aksel Sandemose levede sin digtning, og han digtede sit liv. Der var kun to ting værd at skrive om: mord og kærlighed.
Han havde fantaseret om at brænde byen af. Hele byen. Benzin på. Han var ikke nogen gnier i sine hævndrømme. Man da hævnen kom, var den med ord i en bog - og med en grusom langtidsvirkning.
Han blev bandlyst fra sin fødeby, men vendte alligevel tilbage kort før sin død - til forsoning og klapsalver.
Byen hedder Nykøbing Mors. I 1933 tog han byens navn fra den og gav den et nyt. Han kaldte den Jante. Slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I Jante fødtes ti bud, og alle kender i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget.
Foredraget fortæller historien om Aksel Sandemose og historien om Jante - om det mord, vi kan komme til at begå mod hinanden og os selv. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør. Med livet som indsats.
DET FLIMRER FOR MIT LIVSSYN. BENNY ANDERSENS LYRIK
En generøs verdensborger i Danmark
Benny Andersens er en skarpsindig iagttager. I næsten 50 år har han registreret, hvad der sker i det danske samfund og i sin digtning påvirket os – med et smil på læben.
Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en livsfordobler, og mens de fleste holder døren på klem, tager han hele døren af.
En tilhører sagde en gang til ham: ”Det må være utroligt sådan at kunne ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor mange ærmer jeg har slidt op”.
Benny Andersen er en sprogfornyr. Benny Andersen er en øjenåbner. En blanding af en unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus, og nogle kalder ham nationalskjald.
Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.
LIVET ER SVÆRT, MEN MATEMATIK ER SVÆRERE
Om Storm P. og fluernes livssyn
- Man er kun et menneske!
- Men synes du ikke, det er rigeligt?
- Det er vanskeligt at være menneske!
- Men prøv nu alligevel!
Sådan lyder to af Storm P's fluer, som han lavede over 3000 af fra 1939-49.
Fluen hos Storm P. er et insekt, som man aldrig ved, hvor man har. Bedst som man tror, man har fanget den, dukker den op et andet sted. Heri ligner Storm P's flue naturens - den dukker op i hovedet som en rumsterende størrelse, og lader sig kun vanskeligt udrydde.
"En flue elsker at blive jaget bort, det er derfor den altid vender tilbage", siger Storm P.
"Noget af det vanskeligste er at lære en flue at kende", siger han andet steds.
I foredraget kommer vi tær på Storm P's liv og hans liv med fluerne - de sociale fluer, de filosofiske fluer, de oprørske fluer, de groteske fluer - men de altid tankevækkende og morsomme fluer.
Den Storm P'ske flue er svær at bygge filosofi på, endsige leveregler, dertil er den for anderledes og mærkelig. MEN: den rakker altid op, og derfor gør den lettere at leve og overleve – og at være den, man er, der hvor man er.
HJEMSTAVNSLITTERATURENS COMEBACK
En tilbagevenden til åstedet.
Unge forfattere digter hjemstavnslitteraturen tilbage på den danske bogscene. Hvorfor? Hvad er det for en hjemstavn de digter om? Hvad søger de i den? Hvad finder de? Der gives eksempler fra Erling Jepsen: ”Frygtelig lykkelig”, Ida Jessen: ”Det første jeg tænker på”, Helle Helle: ”Rødby-Puttgarden”, Dy Plambeck: ”Buresø-fortællinger”. Carsten Jensen: ”Vi, de drukende”. Og der trækkes linjer bagud til Knud Sørensen, Dan Turéll, Svend Åge Madsen og Klaus Rifbjerg.
VELKOMMEN TIL NYBAGT BRØD – OG EN GOD HISTORIE
Om Jan Kjærstads fortælleunivers
Med en række eksempler fra Jan Kjærstads romantrilogi - Forføreren, Erobreren, Opdageren -giver foredraget indblik i Jan Kjærstads fortællekunst. Der trækkes linjer til Kjærstads efterfølgende bog, Tegn til kærlighed, og hans seneste udgivelse, Kongen af Europa.
”For det, de gjorde, når de lå der, side om side, mens deres fingre vandrede som karavaner hen over kroppenes landskaber, var at fortælle hinanden historier fra deres liv, i time efter time, de skiftedes, som alle forelskede, til at fortælle hinanden historier fra deres liv. Og i fortællingerne lærte de at omgås ensomheden”. (Fra Erobreren).
SÅ SELV EN STENEN KAN BLOMSTRE
Om at læse moderne dansk lyrik
”Mellem to poler bliver min poesi til, mellem livshunger og dødsangst, affekt og tanke, sprog og tavshed”( Pia Tafdrup i ”Over vandet går jeg”)
Hvorfor læse digte? Hvordan får man et digt til at lukke sig op? Hvilke historier fortælles i digte? Der gives en introduktion til at læse danske digte fra de seneste 30 år med digt eksempler af Thorkild Bjørnvig, Inger Christensen, Per Højholt, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nordbrandt, Jess Ørnsbo og Pia Juul, Ditte Stensballe m.fl.
|
