Foredrag/fortælling|Foredrag/Misbrug|Ordstyrer/Moderator|Underholdning|Om Blue Art|Konferencier|
Georg Metz Søgning

Georg Metz
 


Book et foredrag med Georg Metz her
Georg Metz (f.1945) er redaktør, forfatter og foredragsholder.
Historie og samfundsfag ved Københavns Universitet, journalist ved  Danmarks Radio i perioden 1969-88.


Bl.a. som redaktør ved hhv. TV-avisen og radioens Ugerevy. Statens Filmkonsulent 1989-92
Metz har været Informations kronikredaktør og efterfølgende chefredaktør.
I dag er han columnist og anmelder ved samme avis.


 

Personlig profil
Et foredrag af Georg Metz er alvorlig morskab. Det ene udelukker nemlig ikke det andet for den erfarne formidler.
Foruden de anførte foredrag taler han gerne om en lang række aktuelle emner, ligesom specifikke ønsker fra foredragsaftagerens side i reglen betragtes som en udfordring.

Foredragsholderen har en lang række udgivelser bag sig. Primært, men ikke udelukkende skønlitterære, Danmarks sang, den kommenterede sangbog og senest novellesamlingerne Gensyn i mørke og Den nye folkets tid og romanerne Et frisk pust og Under messen samt den store danmarkshistorie for det 20. Århundrede: Danske billeder.

Den store danske TV-fortælling
om TV-dramaets virkelige uvirkelighed
Det meste af den tv-dramatik der sendes afspejler drømmen om det stabile, problemfri samfund, hvor harmonien påstås som normaltilstand, og forandringen er en trussel. I begyndelsen af hvert afsnit i krimiserien begås en frygtelig forbrydelser, hvor ofret skæres i småstykker, ofte med slet skjulte seksuelle motiver.
Herefter optræder rejseholdet, ordensmagten, som kan ses som den guddommelige indgriben, og gennemgår en række prøvelser indbyrdes under opklaringsarbejdet for i slutningen af afsnittet i egen genoprettet harmoni at genoprette den store harmoni. Når spillet er slut, er der ikke sket andet end et offer er ofret og en forbryder anholdt eller udslettet. Livet kan gå videre.

Bag denne forestilling lurer Morten Korch, hvis syn på samspillet mellem fortælling, menneske og samfund er nogenlunde det samme, om end virkemidlerne unægteligt er mere uskyldige. I begyndelsen herskede den solbeskinnede idylliske fred og ro, så kom skurken og skyerne for solen, i slutningen er freden genoprettet med kobrøl og smørblomster i engen.
I Tv-Nyhederne optræder samme fortællemodeller som i dramaet. Tvs fortællere tilrettelægger deres historier efter samme mønstre, meget ofte får de deres historier fra andre journalister, spin-doktorerne. Disse anvender eventyrmodellen som også handler om overskuelige problemstillinger, hvor målet er at alt bagefter bliver som før. Et problem opstår, en minister kontaktes, han vil straks gøre noget ved det; alle er glade, skønt intet er sket og frem for alt intet i de grundlæggende fænomener for alvor er ændret. Kulturen har overlevet igen. Denne konservatismes elementer benævnes værdierne, summen  af disse udgør sammenhængskraften. Trues den, trues nationen, og de der stiller sig skeptisk an over for denne tankegang kan hurtigt blive hængt ud som personer der truer nationen, og hvad den står for af godt og værdifuldt.
Derfor er også ofte fremmede folk i tv-serierne de dæmoniske, i krimierne gerne de farligt kriminelle, hvad enten det er franske hustrumordere, svenske pædofile eller tyrkiske narkobaroner. Også dette passer som fod i hose på den gamle velprøvede eventyrmodel, hvor skurken er let at genkende, og ridderen på den hvide hest redder folket i den lykkelige dal.
Drama og nyheder opererer i samme felt og taler samme sprog.
Hvad er virkeligt?
 
 
Humor som overlevelse.
Humor er også kritik af virkeligheden – og pr. definition humor.

Den jødiske humor.

Den danske sang.
Et udvalg af danske sange. Foredrag med fællessang.

Skolen for livet eller med børnene som gidsel.
Den pædagogiske udfordring.

Vi fremmede og de andre.
Historier og overvejelser om indvandrere og dansk identitet

Det kroniske Danmark.
Fra nationalstat til Union.

Medier og myter.
Hvorfor man i stadig mindre grad bør stole på pressen.

Ledelsens myter.
Ledelse er ikke er målet, men midlet.

Arbejdets myter.
Den opreklamerede arbejdsomhed.

Havnerundfart.
Københavns historie set fra vandskorpen. Rundtur i havnen.
Arrangøren lejer udflugtsbåd.

Danmark i det 20 århundrede.
Udvalgte emner.

H,C. Andersen
Den globale rejsende.

Carl Nielsen og den danske sang.

Forfatteraften.

I øvrigt emner efter og aftale.
Søg
Blue Art Booking
Egedal 11
6100 Haderslev
Tlf. 5136 0034
info@blueart.dk
Blue Art Booking