Book et foredrag med Bent Isager-Nielsen her
Bent Isager-Nielsen er utrolig kompetent som foredragsholder. De meget dramatiske passager fra bogen under spiller han i en sådan grad at de bliver meget vedkommende. Endvidere er han meget god til at inddrage tilhørernes spørgsmål i foredraget.
Margrethe Hammershaimb, bibliotekar Vejle Bibliotek
Man jager et bæst og fanger et menneske
Bent Isager-Nielsen s foredrag bygger på bogen af samme navn, nemlig den veldokumenterede påstand, at selv den mest brutale morder inderst inde er et menneske.
I sin tid som chef for rejseholdets drabssektion har han set nok død og mødt tilpas mange drabsmænd til at underbygge denne påstand.
En drabsefterforskning består af tusinde små brikker, som skaffes til veje af mange dedikerede politifolk gennem minutiøst arbejde. Kun i tv-krimien opklarer en enkelt politimand forbrydelsen på egen hånd. Virkeligheden er anderledes, men ikke mindre spændende.
En af de fundamentale forudsætninger for at være en god afhører, er paradoksalt nok, frem for at bruge foragten for gerningsmandes forbrydelse som drivkraft, at have en oprigtig interesse for gerningsmanden og lyst til at få indblik i hans liv. De situationer hvor Bent Isager-Nielsen befandt sig i sit es, var når det var afgørende at komme ind på livet af drabsmanden, forstå ham og kunne skabe tillid.
På det plan er virkeligheden langt mere interessant end tv-krimien.
|